Frømandskorpset
Begyndelsen – de første frøer
Danmark fik sin første specialoperationsstyrke med oprettelsen af Frømandskorpset i 1950’erne. Frømandskorpset blev en formaliseret organisation under Søværnet og Søværnets Dykkerskole og skulle bruges til såvel offensive som defensive opgaver. Da Frømandskorpset i sommeren 1957 tog imod de første elever, skete det efter flere års forberedelser. En lille hård kerne af ledere og uddannelseshjælpere havde igennem en årrække gjort klar til, at Danmark kunne få sin første specialoperationsstyrke. Blandt instruktørerne var folk med erfaringer fra britiske Special Operations Executive og fra de amerikanske Underwater Demolition Teams. De første danske frømænd måtte stå model til meget! Uddannelseschefen – Røde Robert – var nemlig bange for, at de danske frøer ikke kunne klare mosten, når de mødtes med deres vestlige kolleger. Derfor endte Frømandskorpsets uddannelse med at blive en af de hårdeste, man kunne finde. Lige fra starten knyttedes tætte bånd til blandt andet britiske, norske og amerikanske specialenheder. Det var ligeledes et fast element fra Frømandskorpsets oprettelse, at danske frømænd kom på uddannelse i udlandet, ligesom Marinestation Kongsøre har haft besøg af mange udenlandske enheder.
Opgaver under den kolde krig
I tilfælde af krig kunne Frømandskorpset forvente at operere på dansk jord, men de kunne i lige så høj grad indsættelse bag fjendens linjer, dels for at observere og rekognoscere og dels at udføre sabotageaktioner eller anden form for diversion. Op gennem den kolde krig blev opgaverne flere og mere alsidige, og frøerne øvede sig dagligt i at levere de resultater, som ventedes af dem i fredstid og i krigstid. Nogle gange kom de tæt på fjenden… helt uden at blive opdaget. De indgik også i et bredere beredskab, hvor de hjalp politi, brandvæsen, pionerfolkene og andre med eksempelvis at finde forsvundne personer.
Murens fald og en ny verdensorden
Efter murens fald i 1989 og de følgende års konsekvenser af den kolde krigs afslutning var den sikkerhedspolitiske situation for Danmark, og verden for den sags skyld, på én gang væsentligt forandret. Østblokkens totale sammenbrud havde den positive konsekvens, at der for første gang i mange år ikke var en militær trussel mod dansk territorium fra et naboland eller en stormagt i Østersøregionen. Danmark udnyttede den nye situation til en begyndende aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev udført med militære midler og stor støtte primært til fredsbevarende FN-missioner. Trods den begyndende danske aktivisme var 1990’erne en stille tid for Frømandskorpset, som i stigende grad blev inddraget i opgaver vedrørende organiseret kriminalitet og terrorbekæmpelse i en national kontekst.
11. september 2001 og indsættelse af Frømandskorpset
Den 11. september 2001 fik hele verdenen et chok. Terrorister fløj to fly ind i World Trade Center i USA, et fly ramte det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og et fly styrtede ned på en mark, efter at passagererne havde forpurret terroristernes planer. En helt ny verdensorden voksede frem af terroristernes angreb, og alt forandrede sig i kølvandet på terrorangrebet den 11. september 2001.
Danmark fulgte USA i kampen mod terror, og en af de første opgaver blev at sende Frømandskorpset afsted til Afghanistan, hvor de indgik i en international styrke. Få måneder efter terrorangrebet i USA var frøerne indsat i Afghanistan. Her var de en del af Task Force K-Bar som skulle sikre gode, præcise og hurtige efterretninger om, hvordan fjenden bevægede sig på flugten mod de hemmelige veje ind i Pakistan. Fjenden var Al-Qaeda og Taliban-styrker. Dette blev begyndelsen på en lang årrække, hvor Frømandskorpset blev indsat i mange forskellige operationer verden over.
Irak
Da USA to år senere invaderede Irak, deltog Danmark igen. Også her blev Frømandskorpset udset en rolle i det danske bidrag. Dels ved at være ombord på korvetten indsat i den Persiske Golf, men også anvendt på en ny og anderledes måde. Denne gang blev en af hovedopgaverne at agere livvagter for den danske ambassade i Bagdad, hvor ambassadepersonellet blev transporteret rundt i Irak.
Hæder for den danske indsats
I december 2004 modtog Frømandskorpset og Jægerkorpset USA’s næsthøjeste militære anerkendelse, the Presidential Unit Citation. Anerkendelsen blev uddelt af USA’s præsident George W. Bush, for deres medvirken i jagten på Taleban og al-Qaeda i Afghanistan i 2002. Danskerne havde ydet en ganske særlig indsats.
Tilbage i Afghanistan
Med tiden ændrede Frømandskorpsets opgave sig i Afghanistan. Ti år efter Frømandskorpsets indsats i den amerikansk ledede koalition var korpset nu i gang med at uddanne afghanske specialpolitistyrker, som skulle operere i hele Helmand-provinsen. I 2012-2014 bidrog Frømandskorpset sammen med Jægerkorpset og resten af forsvaret til at uddanne afghanske specialpolitistyrker, som skulle bekæmpe terrorister og narkokriminalitet.
Målet var at uddanne en lokal myndighed, som i det daglige kunne bekæmpe terror og narkokriminalitet.
Anti-pirateri
Efter en årrække med terrorbekæmpelse som en af de primære opgaver, blev jagten på pirater ud for Afrikas kyster en del af hverdagen. Fra 2008 og en del år frem indgik danske skibe og specialoperationsstyrker i en international mission, som havde til formål at sikre den fri skibstrafik og bekæmpe pirateriet og anden maritim kriminalitet til søs i farvandet ud for Afrikas Horn og Guineabugten i det østlige Afrika. Søværnet og Frømandskorpset blev af skiftende danske regeringer indsat som indsatsstyrke til sikring og beskyttelse af danske og udenlandske skibe i farvandene ud for Afrika. Det blev set som en vigtig udenrigspolitisk prioritet for Danmark, at bidrage til at styrke den maritime sikkerhed for den civile skibsfart i udsatte områder.
Kapacitetsopbygning i Afrika
Danmark engagerede sig i at støtte en række afrikanske lande i opbygningen af egne kapaciteter, de såkaldte ”military assistance”opgaver med uddannelse og støtte til Afrikanske styrker. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet satte gang i et arbejde, som indebar, at Frømandskorpset skulle træne lokale styrker i afrikanske lande i selv at kunne varetage deres sikkerhed.
Når den danske stat engagerede sig i sådan et program og i opbygningen af afrikanske specialstyrker, skyldtes det formentlig de danske interesser, der er i området. Mærsk har store interesserer og investeringer i Ghana i form af havne, terminaler og kontrakter på boringer efter olie. I et bredere perspektiv er det derfor også i dansk interesse, at der er stabile forhold i landet, og at kriminelle elementer kan bekæmpes af lokale sikkerhedsstyrker.
Frømandskorpset – en enhed af stærke individer
Hvad skal den moderne frømand kunne i dag? Ifølge Forsvaret skal Frømandskorpset opretholde indsatsklare maritime specialoperationsstyrker, videreudvikle eksisterende kapaciteter og udvikle nye innovative løsninger, der passer til fremtidens behov.
Den store udvikling for korpset kom i kølvandet på 11. september 2001, hvor frøerne blev operative på en hel anden måde. I dag er den moderne frømand anderledes ”godt klædt på” og har meget mere udstyr, bedre uddannelse og mange flere hjælpemidler til rådighed. I dag er Frømandskorpset en langt mere alsidig enhed end tilbage i 1957. Frømændene er en del af en større helhed, når de indsættes i diverse operationer, og i dag har korpset et stort bagland at trække på, når en operation eller opgave skal føres ud i livet. For hver frømand som indsættes i en operation, er der en række mennesker bagved, som alle medvirker til, at Frømandskorpset kan udføre sine opgaver med succes.
Frømandskorpset i dag
Dansk sikkerhedspolitik ser igen ud til at ændre sig. Den globale opvarmning har gjort Arktis til et vigtigt område for fremtiden. Olieforekomster og vandveje bliver mere tilgængelige i takt med, at den arktiske geografi ændrer sig. Det betyder, at flere lande nu ser Arktis som et interessant område. Fra danske side har det arktiske område både fået politisk og militært fokus. Det danske forsvar har oprettet Arktisk Kommando, Søværnet har fået nye skibe til området, og flere militære enheder – heriblandt Frømandskorpset – er begyndt at træne til at kunne operere i det barske klima. Samtidig er hverken kampen mod pirater eller terror et overstået kapitel.
Ruslands angreb på Ukraine i 2022 betyder, at det danske forsvar igen skal indstille sig på at kunne operere under hjemlige himmelstrøg. Samtidig har danske politikere vedtaget et økonomisk løft til Forsvaret. Hvordan det udmønter sig for Frømandskorpset, og hvilke opgaver der venter for frøerne i fremtiden, kan kun tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at korpset har udviklet sig enormt siden juni 1957, hvor det første hold elever dukkede op i Kongsøre og fik ændret deres liv for altid. Korpset er blevet et sikkerhedspolitisk redskab, som kan bruges i større internationale operationer, og derfor vil korpsets fremtid i høj grad blive påvirket af den internationale sikkerhedsorden.
Samarbejde om korpsets historie
Siden 2016 har Frømandskorpset haft et samarbejde med Koldkrigsmuseum Langelandsfort om formidling og sikring af korpsets historie. Det har ført til en bogudgivelse, et par udstillinger og indsamlingen af dokumentarisk materiale. Museet har blandt andet hjulpet med at digitalisere det store historiske materiale som korpset ligger inde med.
Besøg Koldkrigsmuseum Langelandsfort www.langelandsfortet.dk og lær mere om Frømandskorpset.
Kongsøre øl
Siden 1957 har Kongsøre været Frømandskorpsets base.
Overskuddet fra salg af Kongsøre øl går til Personelforeningen
og veteranarbejdet ved Frømandskorpset.
Kongsøre øl er brygget i samarbejde med Krenkerup Bryggeri.
Kongsøre IPA
Kongsøre IPA er en ren blomsterbombe der både indeholder karamelmaltens sødme og humlens bløde, liflige bitterhed. Eftersmagen har en grapeagtig aroma og en duft af friske, knuste druer, lidt mandarin og grapefrugt.
Den kendetegnende lækre humlearoma får vi ved at tørhumle det færdige øl. I ca. 2 uger tørhumler øllet i lagertanken, for på den måde at tilføre Kongsøre IPA en unik humlearoma – uden at skabe mere bitterhed end der er skabt i brygprocessen. Det er derfor, at vores IPA kræver lidt mere tid og omhyggelighed – men resultatet er heldigvis anstrengelserne værd.
Kongsøre IPA gør sig godt til krydret mad der matcher bitterheden. Eller som ren selvforkælelse på en varm sommerdag.
Ufiltreret – Bundfald kan forekomme
Kongsøre Brown Ale
Kongsøre Brown Ale er en lækker overgæret øltype der med sin karakteristiske maltaroma forkæler med noter af ristet brød, chokolade og karamel. Den en særdeles velafbalanceret øl skabt på gode rene råvarer. Den brygget med pilsnermalt fra danske marker og lækker karamelmalt der giver en behagelig sødme og en smuk kastanjebrun farve. Den farve gør – sammen med et tæt cremet skum – Kongsøre Brown Ale til en fryd for både øjne og smagsløg.
Denne ufiltrerede Ale er blød, fyldig og imødekommende med en afdæmpet bitterhed fra humletyperne Nordbrauer og Spalt Spalter. Den milde sødme skaber en perfekt balanceret smagsoplevelse.
Nyd Kongsøre Brown Ale til retter hvor øllet skal ledsage og komplimentere den gode smagsoplevelse, eller nyd den alene når du trænger til en blød og behagelig smagsoplevelse. Den er ikke for tung, ikke for sød – bare en drikkeoplevelse af den rigtig rare slags.
Kongsøre Classic
Classic er baseret på traditionel dansk undergæret lagerøl og brygget på vores egen bygmalt, mørk aromamalt og vores fineste humle. Som alle undergærede øl har den en lang modningsproces og en frisk og liflig smag.
Øllet er i perfekte balance, så flasken rummer en fyldig smag af kvalitet. Den har en behagelig krop med en perfekt balance og karameltoner fra den ristede, mørke aromamalt.
Denne Classic er i sandhed utrolig populær. Den er skabt med stolthed til de gyldne classic øjeblikke, og ikke mindst til et godt måltid mad. En særlig velafbalanceret øl med ekstra smag, farve og fylde, der er lige i øjet. Brygget på rene råvarer uden tilsætningsstoffer efter det Bayerische Reinheitsgebot – det er en øjeblikkelig nydansk klassiker.
Mange tak for dit valg af Kongsøre-øllen.
Med dit køb støtter du Personelforeningen og veteranarbejdet ved Frømandskorpset.