![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/helemotto.svg\")
\n
![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/kongsore_logo.png\"){kind=logo}
<\/p>\n
\n<\/p>\n
Begyndelsen \u2013 de f\u00f8rste fr\u00f8er<\/strong><\/p>\n Danmark fik sin f\u00f8rste specialoperationsstyrke med oprettelsen af Fr\u00f8mandskorpset i 1950’erne. Fr\u00f8mandskorpset blev en formaliseret organisation under S\u00f8v\u00e6rnet og S\u00f8v\u00e6rnets Dykkerskole og skulle bruges til s\u00e5vel offensive som defensive opgaver. Da Fr\u00f8mandskorpset i sommeren 1957 tog imod de f\u00f8rste elever, skete det efter flere \u00e5rs forberedelser. En lille h\u00e5rd kerne af ledere og uddannelseshj\u00e6lpere havde igennem en \u00e5rr\u00e6kke gjort klar til, at Danmark kunne f\u00e5 sin f\u00f8rste specialoperationsstyrke. Blandt instrukt\u00f8rerne var folk med erfaringer fra britiske Special Operations Executive og fra de amerikanske Underwater Demolition Teams. De f\u00f8rste danske fr\u00f8m\u00e6nd m\u00e5tte st\u00e5 model til meget! Uddannelseschefen \u2013 R\u00f8de Robert \u2013 var nemlig bange for, at de danske fr\u00f8er ikke kunne klare mosten, n\u00e5r de m\u00f8dtes med deres vestlige kolleger. Derfor endte Fr\u00f8mandskorpsets uddannelse med at blive en af de h\u00e5rdeste, man kunne finde. Lige fra starten knyttedes t\u00e6tte b\u00e5nd til blandt andet britiske, norske og amerikanske specialenheder. Det var ligeledes et fast element fra Fr\u00f8mandskorpsets oprettelse, at danske fr\u00f8m\u00e6nd kom p\u00e5 uddannelse i udlandet, ligesom Marinestation Kongs\u00f8re har haft bes\u00f8g af mange udenlandske enheder.<\/span><\/p>\n Opgaver under den kolde krig<\/strong><\/p>\n I tilf\u00e6lde af krig kunne Fr\u00f8mandskorpset forvente at operere p\u00e5 dansk jord, men de kunne i lige s\u00e5 h\u00f8j grad inds\u00e6ttelse bag fjendens linjer, dels for at observere og rekognoscere og dels at udf\u00f8re sabotageaktioner eller anden form for diversion. Op gennem den kolde krig blev opgaverne flere og mere alsidige, og fr\u00f8erne \u00f8vede sig dagligt i at levere de resultater, som ventedes af dem i fredstid og i krigstid. Nogle gange kom de t\u00e6t p\u00e5 fjenden\u2026 helt uden at blive opdaget. De indgik ogs\u00e5 i et bredere beredskab, hvor de hjalp politi, brandv\u00e6sen, pionerfolkene og andre med eksempelvis at finde forsvundne personer.<\/span><\/p>\n<\/div>\n Murens fald og en ny verdensorden<\/strong><\/p>\n Efter murens fald i 1989 og de f\u00f8lgende \u00e5rs konsekvenser af den kolde krigs afslutning var den sikkerhedspolitiske situation for Danmark, og verden for den sags skyld, p\u00e5 \u00e9n gang v\u00e6sentligt forandret. \u00d8stblokkens totale sammenbrud havde den positive konsekvens, at der for f\u00f8rste gang i mange \u00e5r ikke var en milit\u00e6r trussel mod dansk territorium fra et naboland eller en stormagt i \u00d8sters\u00f8regionen. Danmark udnyttede den nye situation til en begyndende aktivistisk udenrigs- og sikkerhedspolitik, der blev udf\u00f8rt med milit\u00e6re midler og stor st\u00f8tte prim\u00e6rt til fredsbevarende FN-missioner. Trods den begyndende danske aktivisme var 1990\u2019erne en stille tid for Fr\u00f8mandskorpset, som i stigende grad blev inddraget i opgaver vedr\u00f8rende organiseret kriminalitet og terrorbek\u00e6mpelse i en national kontekst.<\/p>\n 11. september 2001 og inds\u00e6ttelse af Fr\u00f8mandskorpset<\/strong><\/p>\n Den 11. september 2001 fik hele verdenen et chok. Terrorister fl\u00f8j to fly ind i World Trade Center i USA, et fly ramte det amerikanske forsvarsministerium Pentagon og et fly styrtede ned p\u00e5 en mark, efter at passagererne havde forpurret terroristernes planer. En helt ny verdensorden voksede frem af terroristernes angreb, og alt forandrede sig i k\u00f8lvandet p\u00e5 terrorangrebet den 11. september 2001<\/span>.<\/p>\n Danmark fulgte USA i kampen mod terror, og en af de f\u00f8rste opgaver blev at sende Fr\u00f8mandskorpset afsted til Afghanistan, hvor de indgik i en international styrke. F\u00e5 m\u00e5neder efter terrorangrebet i USA var fr\u00f8erne indsat i Afghanistan. Her var de en del af Task Force K-Bar som skulle sikre gode, pr\u00e6cise og hurtige efterretninger om, hvordan fjenden bev\u00e6gede sig p\u00e5 flugten mod de hemmelige veje ind i Pakistan. Fjenden var Al-Qaeda og Taliban-styrker. Dette blev begyndelsen p\u00e5 en lang \u00e5rr\u00e6kke, hvor Fr\u00f8mandskorpset blev indsat i mange forskellige operationer verden over.<\/span><\/p>\n Irak<\/strong><\/p>\n Da USA to \u00e5r senere invaderede Irak, deltog Danmark igen. Ogs\u00e5 her blev Fr\u00f8mandskorpset udset en rolle i det danske bidrag. Dels ved at v\u00e6re ombord p\u00e5 korvetten indsat i den Persiske Golf, men ogs\u00e5\u00a0 anvendt p\u00e5 en ny og anderledes m\u00e5de. Denne gang blev en af hovedopgaverne at agere livvagter for den danske ambassade i Bagdad, hvor ambassadepersonellet blev transporteret rundt i Irak. <\/span><\/p>\n H\u00e6der for den danske indsats<\/strong><\/p>\n I december 2004 modtog <\/span>Fr\u00f8mandskorpset og J\u00e6gerkorpset USA\u2019s n\u00e6sth\u00f8jeste milit\u00e6re anerkendelse, the Presidential Unit Citation<\/em>. Anerkendelsen blev uddelt af USA\u2019s pr\u00e6sident George W. Bush, for deres medvirken i jagten p\u00e5 Taleban og al-Qaeda i Afghanistan i 2002. Danskerne havde ydet en ganske s\u00e6rlig indsats.<\/p>\n<\/div>\n Tilbage i Afghanistan<\/strong><\/p>\n Med tiden \u00e6ndrede Fr\u00f8mandskorpsets opgave sig i Afghanistan. Ti \u00e5r efter Fr\u00f8mandskorpsets indsats i den amerikansk ledede koalition var korpset nu i gang med at uddanne afghanske specialpolitistyrker, som skulle operere i hele Helmand-provinsen. I 2012-2014 bidrog Fr\u00f8mandskorpset sammen med J\u00e6gerkorpset og resten af forsvaret til at uddanne afghanske specialpolitistyrker, som skulle bek\u00e6mpe terrorister og narkokriminalitet.<\/p>\n M\u00e5let var at uddanne en lokal myndighed, som i det daglige kunne bek\u00e6mpe terror og narkokriminalitet.<\/p>\n Anti-pirateri<\/strong><\/p>\n Efter en \u00e5rr\u00e6kke med terrorbek\u00e6mpelse som en af de prim\u00e6re opgaver, blev jagten p\u00e5 pirater ud for Afrikas kyster en del af hverdagen. Fra 2008 og en del \u00e5r frem indgik danske skibe og specialoperationsstyrker i en international mission, som havde til form\u00e5l at sikre den fri skibstrafik og bek\u00e6mpe pirateriet og anden maritim kriminalitet til s\u00f8s i farvandet ud for Afrikas Horn og Guineabugten i det \u00f8stlige Afrika. S\u00f8v\u00e6rnet og Fr\u00f8mandskorpset blev af skiftende danske regeringer<\/span> indsat som indsatsstyrke til sikring og beskyttelse af danske og udenlandske skibe<\/span> i farvandene ud for Afrika. Det blev set som en vigtig udenrigspolitisk prioritet for Danmark, at bidrage til at styrke den maritime sikkerhed for den civile skibsfart i udsatte omr\u00e5der.<\/p>\n Kapacitetsopbygning i Afrika<\/strong><\/p>\n Danmark engagerede sig i at st\u00f8tte en r\u00e6kke afrikanske lande i opbygningen af egne kapaciteter,\u00a0 de s\u00e5kaldte \u201dmilitary assistance\u201dopgaver med uddannelse og st\u00f8tte til Afrikanske styrker. Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet satte gang i et arbejde, som indebar, at Fr\u00f8mandskorpset skulle tr\u00e6ne lokale styrker i afrikanske lande i selv at kunne varetage deres sikkerhed.<\/p>\n N\u00e5r den danske stat engagerede sig i s\u00e5dan et program og i opbygningen af afrikanske specialstyrker, skyldtes det formentlig de danske interesser, der er i omr\u00e5det. M\u00e6rsk har store interesserer og investeringer i Ghana i form af havne, terminaler og kontrakter p\u00e5 boringer efter olie. I et bredere perspektiv er det derfor ogs\u00e5 i dansk interesse, at der er stabile forhold i landet, og at kriminelle elementer kan bek\u00e6mpes af lokale sikkerhedsstyrker.<\/p>\n<\/div>\n Fr\u00f8mandskorpset \u2013 en enhed af st\u00e6rke individer<\/strong><\/p>\n Hvad skal den moderne fr\u00f8mand kunne i dag? If\u00f8lge Forsvaret skal Fr\u00f8mandskorpset opretholde indsatsklare maritime specialoperationsstyrker, videreudvikle eksisterende kapaciteter og udvikle nye innovative l\u00f8sninger, der passer til fremtidens behov.<\/p>\n Den store udvikling for korpset kom i k\u00f8lvandet p\u00e5 11. september 2001, hvor fr\u00f8erne blev operative p\u00e5 en hel anden m\u00e5de. I dag er den moderne fr\u00f8mand anderledes \u201dgodt kl\u00e6dt p\u00e5\u201d og har meget mere udstyr, bedre uddannelse og mange flere hj\u00e6lpemidler til r\u00e5dighed. I dag er Fr\u00f8mandskorpset en langt mere alsidig enhed end tilbage i 1957. Fr\u00f8m\u00e6ndene er en del af en st\u00f8rre helhed, n\u00e5r de inds\u00e6ttes i diverse operationer, og i dag har korpset et stort bagland at tr\u00e6kke p\u00e5, n\u00e5r en operation eller opgave skal f\u00f8res ud i livet. For hver fr\u00f8mand som inds\u00e6ttes i en operation, er der en r\u00e6kke mennesker bagved, som alle medvirker til, at Fr\u00f8mandskorpset kan udf\u00f8re sine opgaver med succes.<\/span><\/p>\n Fr\u00f8mandskorpset i dag<\/strong><\/p>\n Dansk sikkerhedspolitik ser igen ud til at \u00e6ndre sig. Den globale opvarmning har gjort Arktis til et vigtigt omr\u00e5de for fremtiden. Olieforekomster og vandveje bliver mere tilg\u00e6ngelige i takt med, at den arktiske geografi \u00e6ndrer sig. Det betyder, at flere lande nu ser Arktis som et interessant omr\u00e5de. Fra danske side har det arktiske omr\u00e5de b\u00e5de f\u00e5et politisk og milit\u00e6rt fokus. Det danske forsvar har oprettet Arktisk Kommando, S\u00f8v\u00e6rnet har f\u00e5et nye skibe til omr\u00e5det, og flere milit\u00e6re enheder – heriblandt Fr\u00f8mandskorpset – er begyndt at tr\u00e6ne til at kunne operere i det barske klima. Samtidig er hverken kampen mod pirater eller terror et overst\u00e5et kapitel.<\/p>\n Ruslands angreb p\u00e5 Ukraine i 2022 betyder, at det danske forsvar igen skal indstille sig p\u00e5 at kunne operere under hjemlige himmelstr\u00f8g. Samtidig har danske politikere vedtaget et \u00f8konomisk l\u00f8ft til Forsvaret. Hvordan det udm\u00f8nter sig for Fr\u00f8mandskorpset, og hvilke opgaver der venter for fr\u00f8erne i fremtiden, kan kun tiden vise. Der er dog ingen tvivl om, at korpset har udviklet sig enormt siden juni 1957, hvor det f\u00f8rste hold elever dukkede op i Kongs\u00f8re og fik \u00e6ndret deres liv for altid. Korpset er blevet et sikkerhedspolitisk redskab, som kan bruges i st\u00f8rre internationale operationer, og derfor vil korpsets fremtid i h\u00f8j grad blive p\u00e5virket af den internationale sikkerhedsorden.<\/span><\/p>\n\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/IMG_9404-Enhanced-NR77.jpg\")
\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/IMG_9829100.jpg\")
\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/DSC0001850.jpg\")
<\/p>\n\n\n
![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/241119_Krenkerup_Kongsoere_Privatelabel_500ml_IPA_front-copy.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/241119_Krenkerup_Kongsoere_Privatelabel_500ml_BrownAle_front-copy.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/241119_Krenkerup_Kongsoere_Privatelabel_500ml_Classic_front.png\")
<\/p>\n![\"\"](\"\/wp-content\/uploads\/2024\/12\/Kongsoere_16I3015220.jpg\")
<\/p>\n